SURVIVOR

NEXT STOP STAGE er en landsdækkende konkurrence for ny dansk scenekunst. Et forsøg på at skabe ny synergi mellem det kreative unge vækstlag og det etablerede scenekunstmiljø. Og en unik chance for ambitiøse talenter mellem 18 og 30 år, som har evnerne og modet til at skabe en forestilling, der kan feje benene væk under publikum.

I konkurrencen kan man vinde muligheden for at opføre sin forestilling på et professionelt teater, få premiere på teaterfestivalen CPH STAGE, og komme på lønnet turne rundt i landet. Alt sammen til en samlet værdi af op til 1.000.000 kr.

Projektet er skabt af Teater V og afvikles bl.a. i samarbejde med Teater Momentum i Odense, Teater Nordkraft i Aalborg og Teaterhøjskolen Rødkilde.